WWW.DISSERTATION.XLIBX.INFO
FREE ELECTRONIC LIBRARY - Dissertations, online materials
 
<< HOME
CONTACTS



Pages:   || 2 | 3 | 4 | 5 |   ...   | 12 |

«10:32 delraPPorT 2 Sara korzen liV FiSker Helene oldruP 10:32 VOLD MOD UNGE I DANMARK EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT 8.-KLASSES-ELEVER SARA ...»

-- [ Page 1 ] --

Vold mod unge

i danmark

En spørgEskEmaundErsøgElsE blandt 8.-klassEs-ElEvEr

10:32 delraPPorT 2

Sara korzen

liV FiSker

Helene oldruP

10:32

VOLD MOD UNGE I DANMARK

EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT

8.-KLASSES-ELEVER

SARA KORZEN

LIV FISKER

HELENE OLDRUP

KØBENHAVN 2010

SFI – DET NATIONALE FORSKNINGSCENTER FOR VELFÆRD

VOLD MOD UNGE I DANMARK. EN SPØRGESKEMAUNDERSØGELSE BLANDT

8.-KLASSES-ELEVER Afdelingsleder: Anne-Dorthe Hestbæk Afdelingen for børn og familie

Undersøgelsens følgegruppe:

Bente Boserup, Børns Vilkår Hanne Duer, Sundhedsplejen på Nørrebro, Københavns Kommune Susanne Dal Gravesen, Børne- og ungeenheden, Servicestyrelsen Karin Helweg-Larsen, Statens Institut for Folkesundhed Christina Hviid, Børnekontoret, Socialministeriet Camilla Niebuhr, Børne- og Ungdomsforvaltningen, Københavns Kommune Susanne Rasmussen, Københavns Kommune Lise Stidsen Vandahl, Børnekontoret, Socialministeriet ISSN: 1396-1810 ISBN: 978-87-7487-994-7 Layout: Hedda Bank Forsidefoto: Brano Hudak Netpublikation Tryk: Rosendahls – Schultz Grafisk A/S © 2010 SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd Herluf Trolles Gade 11 1052 København K Tlf. 33 48 08 00 sfi@sfi.dk www.sfi.dk SFI’s publikationer kan frit citeres med tydelig angivelse af kilden.

Skrifter, der omtaler, anmelder, henviser til eller gengiver SFI’s publikationer, bedes sendt til centret.

INDHOLD

FORORD 7  RESUMÉ 9  1  INDLEDNING 13  Definition af vold i undersøgelsen 14  Voldens konsekvenser 16  Hjælp til voldsudsatte unge 17  Tidligere undersøgelser af vold mod unge 18  At måle omfanget af vold 21  Oversigt over rapporten 23  2  DATA OG METODE 25  Populationen 25  Samlet vurdering af analyseudvalget 28  Spørgeskemaet 29  Analysestrategi 35 

3  UNGE UDSAT FOR VOLD I HJEMMET 39 

Konflikter i familien 40  Reaktioner på konflikter 41  Fysisk vold fra forældre mod unge 42  Vold og konflikthåndtering 45  Fysisk vold, da de unge gik i 5. klasse 46  Sammenfatning 48  4  VOLD I NÆRE RELATIONER 53  De unges oplevelser af vold mod forældre 53  Sammenfatning 55  5  VO

–  –  –

Dette er delrapport 2 i et større projekt om vold mod børn og unge i Danmark. Denne delrapport præsenterer resultaterne fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt 8. klasser om deres udsathed for fysisk vold både i hjemmet og fra deres jævnaldrende.

Der udgives i alt tre delrapporter i forbindelse med projektet.

Delrapport 1 præsenterer en række estimater af omfanget af fysisk mishandling af børn, baseret på information fra nationale registre, fra interview med 25-årige om deres barndom og fra stikprøve af kommunale børnesager (Christoffersen, 2010b). Delrapport 3 præsenterer resultaterne af en kvalitativ interviewundersøgelse med professionelle aktører fra det sociale, sundhedsfaglige og pædagogiske område, som er blevet interviewet om barrierer og dilemmaer i forbindelse med mistanke om vold. Resultaterne fra de tre delrapporter sammenfattes i en afsluttende hovedrapport.

Arbejdet med gennemførelse af spørgeskemaundersøgelsen, som præsenteres i denne rapport, har været underlagt en række tidsmæssige begrænsninger. Den snævre tidsramme for design og produktion af data har haft konsekvenser for, hvor stor en del af de udvalgte skoler der har deltaget i undersøgelsen.

I forbindelse med projektet har der været nedsat en følgegruppe, som vi takker for værdifulde input i forskellige faser af undersøgelsen.

Desuden takker vi lektor Helmer Bøving Larsen, KU, der som referee 7 har læst det næsten færdige manuskript og givet konstruktive kommentarer.

I forbindelse med gennemførelsen af spørgeskemaundersøgelsen blandt 8. klasser oprettede vi et mini-kriseberedskab, hvor deltagerne kunne få hjælp og rådgivning, hvis de havde behov for det. Vi takker Børns Vilkår og professor, cand.psych. Ask Elklit for medvirken i dette mini-kriseberedskab.

Denne rapport er udarbejdet af forsker, ph.d. Sara Korzen, forsker, ph.d. Helene Oldrup og stud.scient.pol. Liv Fisker. Sara Korzen er desuden projektleder på den samlede undersøgelse.

Undersøgelsen er bestilt og finansieret af Socialministeriet.

København, december 2010

JØRGEN SØNDERGAARD

8 RESUMÉ Denne rapport kortlægger på opdrag af Socialministeriet omfanget af vold mod unge. Vi har fokuseret på den aktive fysiske vold begået mod unge mennesker i 8. klasse, og vi har gennemført analysen på baggrund af 1.042 returnerede spørgeskemaer. Svarprocenten blandt elever på de deltagende skoler var 86,6 pct.

OMFANGET AF VOLD OG KONFLIKTSITUATIONER

Voldsudøvelse tager ofte afsæt i konfliktsituationer. De fleste unge i vores undersøgelse vurderer, at der er et lavt eller moderat konfliktniveau i hjemmet, og at familien generelt er god til at håndtere konflikter. Samtidig kan vi konstatere, at 20 pct. af de unge i vores materiale har været udsat for vold fra deres forældre inden for de seneste 12 måneder.





En femtedel er en bekymrende stor andel. Kigger vi på, hvor mange der har været udsat for vold én eller flere gange, bliver tallene ikke mindre bekymrende. 12 pct. har været udsat for en eller flere typer vold én eller flere gange fra en eller begge forældre, mens 8 pct. har været udsat for vold én gang.

9

VOLD FRA ANDRE UNGE

I overgangen fra barn til voksen spiller livet uden for hjemmet en større og større rolle. Heller ikke her er de unge afskærmet mod vold. Selvom de unge primært oplever, at andre unge reagerer med ikke-fysiske reaktioner på uenigheder, har en fjerdedel af de unge erfaringer med vold i konfliktsituationer med andre unge. De unge er mere udsat for vold fra unge, de kender i forvejen, end fra unge, de ikke kender i forvejen. Vores resultater peger dog samtidig på, at de unge også er udsat for relativt meget vold fra unge, de ikke kender i forvejen.

SØGER DE HJÆLP EFTER VOLD?

Hvis de unge har været udsat for vold, henvender de sig primært til deres venner, men de angiver også voksne i henholdsvis den nærmeste familie, i skolen eller i klubben som mulige samtalepartnere.

Langt størstedelen af de unge, som taler med nogen om at have været udsat for vold, får det bedre. Billedet er ligeledes generelt positivt, når de unge vurderer, om volden er reduceret, efter at de har snakket med nogen om den.

Blandt vores respondenter er den mest anvendte begrundelse for ikke at snakke med nogen, at de unge ikke synes, det er nødvendigt.

Nogle vil også helst glemme episoden, mens andre alligevel ikke tror, at andre kan hjælpe dem, eller også vil de ikke gøre forældrene kede af det.

SOCIALT UDSATTE UNGE

Vores tal viser, at der er nogle grupper i samfundet, som er mere udsatte end andre. Vi ser en tydelig sammenhæng mellem social udsathed og udsathed for vold.

Unge, som ikke trives, unge, som ikke selv synes, de klarer sig godt i skolen, og unge, som ikke forventer at tage en boglig uddannelse efter folkeskolen, er oftere udsat for vold. Ligeledes viser vores tal en sammenhæng mellem forældrenes uddannelsesniveau og tilknytning til arbejdsmarkedet og den unges udsathed for vold. Hvis forældrene er i arbejde, udsættes den unge i mindre grad for vold. Ligeledes er der en modsatrettet sammenhæng mellem uddannelsesniveau og vold – jo højere uddannelsesniveau forældrene har, jo mindre vold udsættes den unge for. Vores undersøgelse viser således, at socialt udsatte unge har større risiko for at være udsat for vold. Men samtidig viser vores undersøgelse 10 også, at rigtig mange børn og unge vokser op under svære kår uden at været udsat for vold

VOLD PÅ TVÆRS AF TID OG STED

Vores materiale viser, at der er en gruppe unge, som lever med vold gennem en længere periode. Vi har kigget på voldsudsathed i 5. klasse og vold begået af forældrene mod den unge inden for de seneste 12 måneder. Blandt unge, som ikke har været udsat for vold i 5. klasse, har ’kun’ 15 pct. været udsat for vold de sidste 12 måneder. Blandt de unge, som har været udsat for vold i 5. klasse, har 80 pct. også været udsat for vold de sidste 12 måneder. Således kan vi konkludere, at der er en gruppe unge, som udsættes for vold gentagne gange over en længere tidsperiode.

Ligeledes viser vores analyser, at den gruppe unge, der er udsat for vold over længere tid, også er udsat for vold forskellige steder. Tæt på halvdelen af de unge, som har været udsat for vold fra forældrenes side i 5.

klasse (uanset om de har været udsat for vold fra forældre inden for de seneste 12 måneder), er udsat for vold fra andre unge. En særlig udsat gruppe unge har således volden som et mere permanent livsvilkår i deres opvækst.

RAPPORTENS PERSPEKTIVER

Rapporten illustrerer, at fysisk vold mod unge er et bredspektret problem. Enhver form for vold mod børn og unge blev med afskaffelsen af revselsesretten entydigt forbudt i 1997. Alligevel peger vores data på, at omfanget af vold er relativt stort. Ligeledes peger vores data på, at socialt udsatte unge i højere grad er udsat for vold end andre unge. Alt i alt kalder det på en bredspektret indsats.

Ud fra vores data vil vi i særdeleshed pege på, at omfanget af vold begået af andre ukendte unge er bemærkelsesværdigt stort. Der er stor samfundsmæssig bevågenhed omkring forebyggelse og konsekvenser af mobning. Vores tal peger på, at den tilfældige fysiske vold fra ukendte jævnaldrende kunne være et overset problem, som fordrer såvel forskningsmæssig bevågenhed som politiske indsatser.

Samtidig vil vi pege på sammenhængen mellem voldsudsathed og konflikthåndtering. Det var oprindelig vores forventning, at voldsudsathed ville være sammenhængende med dårlig konflikthåndtering. Vores tal viste imidlertid, at det ikke nødvendigvis er de unges opfattelse. Det 11 kunne pege i retning af, at man vænnes til volden som en ’normal’ del af konfliktløsningsbilledet. I forlængelse heraf kunne det fremadrettet være interessant at undersøge de unges egne reaktioner på konflikter såvel i hjemmet som uden for hjemmet. Eksempelvis kunne det være interessant at få udbygget tesen om normaliseringen af vold som konfliktløsning ved at kigge på, om de unge, der udsættes for vold i hjemmet, også er dem, der selv tyer til vold, når de oplever konflikter andre steder (fordi de netop er vant til den type konfliktløsning).

–  –  –

INDLEDNING Vold og overgreb mod børn og unge har afgørende betydning for deres trivsel, sundhed samt mentale og fysiske udvikling på langt sigt. Forskning i omfanget og karakteren af vold mod børn i Danmark har været forholdsvis beskeden. Der har gennem de seneste år været øget samfundsmæssig fokus på fysisk vold mod og blandt børn og unge. Blandt andet fylder emnet en hel del i medielandskabet, hvor man hører om alt fra ’shaken baby syndrome’, enkeltsager om vold i familier til bandevold.

I denne rapport undersøger vi omfanget af vold mod unge.

Rapportens analyser bygger på data fra en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse blandt unge i 8. klasse om deres udsathed for vold i hjemmet og fra andre unge. Undersøgelsen belyser omfanget og karakteren af den vold, de unge selv er udsat for i deres hjem fra deres forældre, den vold, de overværer mellem forældre, og den vold, de er udsat for fra andre unge. Yderligere belyser vi, om og hvordan de unge har søgt hjælp, hvis de har oplevet noget voldsomt derhjemme.

Der findes enkelte nyere større spørgeskemaundersøgelser om omfanget og karakteren af fysisk vold mod børn i Danmark. Blandt andet kan nævnes to spørgeskemaundersøgelser fra 2002 og 2009 blandt 9.klasses-elever i Danmark udført af Statens Institut for Folkesundhed (Helweg-Larsen & Larsen, 2002; Helweg-Larsen et al., 2009). Disse undersøgelser har fokus på seksuelle overgreb og vold mod børn. En tredje spørgeskemaundersøgelse behandler fysisk vold mod børn blandt 11-16årige i København (LG Insight, 2009). Endvidere er der udarbejdet en landsdækkende spørgeskemaundersøgelse med unge voksne om deres barndomserfaringer med børnemishandling (Christoffersen, 2010a).

Omfanget og karakteren af de mindre børns oplevelser af passiv og aktiv vold (0-3-årige) blev undersøgt i en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedsplejersker i 1992 (Christensen, 1992). Børn og unges udsathed for vold indgår ligeledes som et mindre tema blandt mange i en række større undersøgelser om børn og unges trivsel generelt (Mattsson et al., 2008; Ottosen et al., 2010). Endelig beskæftiger et mindre antal undersøgelser sig med kommunernes og de professionelle aktørers praksis i sager med mistanke om vold eller konstatering af vold mod børn og unge (Hestbæk et al., 2006; Servicestyrelsen, 2009).

DEFINITION AF VOLD I UNDERSØGELSEN

Det er børn og unges udsathed for fysisk vold, der er i fokus i denne undersøgelse. Både vold og udsathed for vold er imidlertid ikke entydigt definerede termer i forskningslitteraturen (Geffner et al., 2009). Helt overordnet kan man skelne mellem aktiv og passiv vold (Christensen, 1992; World Health Organization, 1994), hvor det er den aktive handling kontra fraværet af handlen, der er i fokus. Man kan også skelne mellem typer af vold: fysisk, psykisk og seksuel vold (Cawson et al., 2000; Christensen & Pedersen, 2004). Herudover må udsathed for vold begrebsliggøres mere konkret som karakteren af volden, hvor alvorlig den er, hyppighed, varighed, sted og relation mellem offer og voldsudøver (Geffner et al., 2009).

I denne rapport beskæftiger vi os med den aktive fysiske vold. Det vil sige, at fokus er på de konkrete fysiske handlinger, som foregår i voldssituationen. Den konkrete fysiske handling kan defineres ud fra en række dimensioner: grovhed, hyppighed, konteksten og relationen mellem voldsudøver og voldsoffer.



Pages:   || 2 | 3 | 4 | 5 |   ...   | 12 |


Similar works:

«Guía Metodológica Sistema de Seguimiento para el Logro de los Objetivos de Desarrollo del Milenio ODM en Colombia Sector Salud Página 1 de 58 Sistema de Seguimiento al Logro de los Objetivos de Desarrollo del Milenio ODM Sector Salud Colombia Guía Metodológica Coordinación editorial Dirección de Epidemiología y Demografía Grupo de Gestión del Conocimiento y Fuentes de Información Juan Carlos Rivillas García Coordinador Observatorios y Registros Nacionales Dirección de...»

«WALLS OF SILENCE Media and Censorship in Syria June 1998 CONTENTS 1 INTRODUCTION 2 KEY RECOMMENDATIONS 3 BACKGROUND 3.1 Ruling Parties and the Opposition 3.2 Foreign Relations and the Media 3.3 Reform and Freedom of Information 4 SYRIA’S INTERNATIONAL OBLIGATIONS 4.1 The Importance of Freedom of Expression 4.2 Media Freedom: A Positive Obligation 4.3 Restrictions on Freedom of Expression 5 CONSTITUTIONAL AND OTHER BASIC GUARANTEES OF FREEDOM OF EXPRESSION 5.1 The Constitution 5.2 The Baath...»

«1 Supplying Cheap custom jerseys new orleans la,nike new orleans saints Factory Price 【custom jerseys new orleans】 youth custom jets deandre nike new orleans saints,cleveland cavaliers custom jerseys,customize volleyball jerseys online malaysia,custom basketball jerseys lakers vs,custom football jerseys china zorrilla,custom jerseys victoria bc news,new orleans pelicans long sleeve,philadelphia jerseys,custom basketball jerseys ireland,custom blackhawks jerseys,custom jerseys cleveland ohio...»

«China 2011\12 Legendary for a reason\ Your travel guide to Contiki & China Online check-in\ Save yourself time & Check-in online Want to jump the line & get on with having fun on the first day of your tour? You can. Take advantage of Contiki’s easy-to-use online Check-in service before you start your tour & skip the paperwork on day 1.It takes less than 5 minutes & it’s simple to use, all you need to do is: • Visit Contiki.com/checkin • Follow the instructions on screen & enter all...»

«United Nations Development Programme Human Development Report Office OCCASIONAL PAPER Background paper for HDR 2004 African Wars and Ethnic Conflicts – Rebuilding Failed States Kwesi Kwaa Prah 2004/10 African Wars and Ethnic Conflicts – Rebuilding Failed States Kwesi Kwaa Prah The Centre for Advanced Studies of African Society Cape Town Africa Regional Background Paper: Human Development Report 2004. UNDP. Introduction There has been a popular misconception that Africa’s numerous wars and...»

«If someone you know is experiencing Domestic Abuse November 2013 Note: To both reflect the overwhelming majority and for ease of reading, this document refers to victims/survivors of domestic abuse as female, and perpetrators as male. However, this is not meant to imply that domestic abuse does not occur in same-sex relationships, or by women to men. If after reading this leaflet you need further information, please try: National Domestic Violence Helpline 0808 2000 247 Women’s Aid...»

«SERIES IZA DP No. 9811 PAPER Energy Boom and Gloom? Local Effects of Oil and Natural Gas Drilling on Subjective Well-Being Karen Maguire DISCUSSION John V. Winters March 2016 Forschungsinstitut zur Zukunft der Arbeit Institute for the Study of Labor Energy Boom and Gloom? Local Effects of Oil and Natural Gas Drilling on Subjective Well-Being Karen Maguire Oklahoma State University John V. Winters Oklahoma State University and IZA Discussion Paper No. 9811 March 2016 IZA P.O. Box 7240 53072 Bonn...»

«CRAFT A MATTER OF SCALE AND PACE By Lidewij Edelkoort Crafts: A matter of scale and pace is an analysis of the future of hand-made design and sustainability, first published in the Prince Claus Fund Journal, The Future is Handmade, The Hague (2003). Lidewij Edelkoort is one of the founding members of Heartwear, a non-for-profit organisation based in Paris and working principally in Benin, Morocco and India. She helped start a Humanitarianism Design masters programme while directing the Design...»

«RELIGIONS AND CULTS IN PANNÓNIA lŒLIGIONS AND CULTS IN PANNÓNIA A SZENT ISTVÁN KIRÁLY MÚZEUM KÖZLEMÉNYEI BULLETIN DU MUSÉE ROI SAINT-ÉTIENNE A. sorozat 33. szám / Série A. No. 33. Series editor: Fülöp Gyula Editor: Fitz Jenő HU ISSN 1216 7967 HU ISBN 963 7390 83 9 Published by the FEJÉR MEGYEI MÚZEUMOK IGAZGATÓSÁGA H-8002 Székesfehérvár, Fő u. 6. RELIGIONS AND CULTS IN PANNÓNIA Exhibition at Székesfehérvár, Csók István Gallery 15 May 30 September 1996...»

«ID TROUBLES: The National Identification Systems in Japan and the (mis) Construction of the Subject by Midori Ogasawara A thesis submitted to the Department of Sociology In conformity with the requirements for the degree of Master of Arts Queen’s University Kingston, Ontario, Canada (May, 2008) Copyright ©Midori Ogasawara, 2008 To the lively memories of my aunt Tamiko K. Hoss, who first opened my eyes to outside of the islands and invited me to this continent and language, and my professor...»

«ADMINISTRATIVE GUIDELINES CHAPTER 6.00 – HUMAN RESOURCES HIV, AIDS, OR OTHER COMMUNICABLE DISEASES, BLOODBORNE PATHOGENS AND ENVIRONMENTAL HAZARDS 6.61G ADMINISTRATIVE GUIDELINES STATEMENT: I. The following diseases are spread primarily by the respiratory route. A. Erythema infectiosum 1. Description of clinical disease: Erythema infectiosum (fifth disease) is a mild infectious disease with fever in only 15% to 30% of cases. It is characterized by a distinctive rash that begins with red...»

«The premier source of tooling, parts, and accessories for bench top machinists. What software do I need to run a CNC mill? Creating a part on a CNC mill is a three phase process. The part is drawn in a CAD (Computer Aided Design) drawing program such as AutoCAD. Then a CAM (Computer Aided Manufacturing) program is used to convert the CAD drawing to G-Code. Finally, the G-code controls the CNC mill as it makes the part. We will take a look at what is involved in using these three kinds of...»





 
<<  HOME   |    CONTACTS
2016 www.dissertation.xlibx.info - Dissertations, online materials

Materials of this site are available for review, all rights belong to their respective owners.
If you do not agree with the fact that your material is placed on this site, please, email us, we will within 1-2 business days delete him.